header

Krabbesuppe med Noilly Prat

4 pers.

Ingredienser

lidt ekstrajomfruolivenolie
1 stor gulerod, finthakket
2 stængel bladselleri, finthakket
1 løg, finthakket
3 fed hvidløg i tynde skiver
1 stilk citrongræs, grofthakket
1 1½ kg. krabbe, kogt
1 spsk. koncentreret tomatpure
1 sjat cognac
2 dl Noilly Prat
3 San Marzano tomater, hakket
1 kvist basilikum
1 kvist esdragon
1 stil persille
4 spsk. creme fraiche 38%
lidt bredbladet persille til pynt

Fremgangsmåde

Pil krabbekødet, kom i 2 skåle, en til hvidt kød og en til brunt kød. Knæk kløer og ben, træk kødet ud. Varm lidt olie op i en stor gryde og svits alle grøntsagerne ved høj varme til de får farve, ca. 5 minutter. Kom krabbeskallerne i sammen med tomatpure og cognac, rør det hele godt rundt. Steg videre i endnu ca. 5 minutter. Hæld Noilly Prat ved og lad det koge ind til der er ca. 1/3 tilbage. Hæld vand ved til det dækker, bring det i kog og skum af. Tilsæt tomater og krydderurter, lad det simre i 20 minutter.
Hæld fonden gennem en sigte. Kom suppen tilbage på varmen og lad det koge ind, til der er ca. 5 dl tilbage.
Rør creme fraiche i og smag til med salt og friskværnet peber.
Fordel lidt brunt og hvidt krabbekød i 4 skåle, hæld varm supe over og pynt med et par hele persilleblade.