Røget makrel med kartoffelsalat

4 pers.

Ingredienser

1 stor, røget makrel
lidt olie

Kartoffelsalat:
600 g små, nye kartofler
200 g rygeost
1 dl yoghurt naturel
1 bdt. radiser i små tern
1 agurk, kerner skrabet ud, i små tern
1 rødløg, finthakket
groft salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er netop møre. Lad dem afkøle helt og halver dem så.
Rør rygeost med yoghurt naturel, smag til med salt og friskkværnet peber. Vend kartofler, radiser, agurk og rødløg i dressingen og smag den til.

Del makrellen i 8 stykker med skind og det hele. Varm lidt olie op på en pande og rist stykkerne i ca. 5 minutters tid på hver side. Server makrellen varm med kartoffelsalaten og lækkert rugbrød.

Comments

comments