header

Majs-/peberfrugtsuppe med rejer

4 pers.

Ingredienser

2 stilke bladselleri i små tern
½ rød peberfrugt i små tern
2 kartofler i små tern
1 løg, finthakket
3 fed hvidløg, knust og finthakket
20 g smør + lidt olie
½ spsk. mild paprika
kerner fra 2 friske majskolber
½ dl piskefløde
6-7 dl god hønsebouillon
saft af ½ lime
8 rå kæmperejer, rå
½ spsk. olie
groft salt, friskkværnet peber
1 stor håndfuld persille, hakket

Fremgangsmåde

Skær kernerne af majskolberne ved at stille den oprejst og så skære oppefra og ned med en skarp kniv.
Varm olie og smør i en gryde og sauter alle grøntsagerne – undtagen majs – til de bliver blanke, men uden at de tager farve. Drys paprika over og hæld bouillon ved. Kom nogle persille stilke ned ved, læg låg på og lad det simre i 15 minutter. Hæld suppen i en blender eller foodprocessor og kør, til det er en glat suppe. Kom majskernerne i suppen og kog i ca. 5-8 minutter, til majskernerne er møre. Hæld fløden ved i de sidste par minutter og smag til med salt, friskkværnet peber og limesaft.
Pil skallen af rejerne, men lad haleviften sidde på. Varm olie op på en pande og rist dem, til de skifter farve, krydr med salt og friskkværnet peber. Sæt rejerne på små spyd. Hæld suppen i portions skåle, drys med persille og læg de små rejespyd ovenpå.