Skipper Labskovs

2 pers.

Ingredienser

2 store bagekartofler i små tern
400 g kalvebov i tern
8 dl vand
1 løg, hakket
2 laurbærblade
15 hele peberkorn
havsalt, friskkværnet peber
1 spsk. koldt smør
syltede rødbeder
1 bdt. purløg, finthakket

Fremgangsmåde

Kom kødet i en gryde og hæld vand ved. Lad det koge op og fjern urenheder og skum. Kom laurbærblade og peberkorn i en tepose eller pakket ind i gaze, luk godt til. Kom krydderposen og løg ned til kødet, lad det hele simre i ca. 1½ time. Kom kartofler ved og evt. lidt mere vand, hvis det er ved at koge tør. Lad det simre i yderligere 30-40 minutter, til kød og kartofler er møre og vandet kogt næsten væk. Fisk krydderposen op. Smag til med salt og friskkværnet peber. Pisk til sidst 1 spsk. koldt smør i og server straks med lækkert rugbrød og syltede rødbeder.. Drys retten med masser af purløg.

Comments

comments