header

Wokgryde med kylling og østershatte

4 pers.

Ingredienser

2 kyllingebrystfileter, skåret i tern
1 spsk. majsstivelse
5 shiitakesvampe i kvarter
1 spsk. stødt koriander
½ spsk. five spice krydderi
150 g østershatte
100 g sukkerærter, skåret i skiver på skrå
1 bdt. forårsløg snittet i skrå skiver
lidt jordnøddeolie
½ dl tør sherry
3 spsk. østerssauce
1 dl hønsebouillon
2 tsk. majsstivelse
purløg, hakket
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Vend kødet i majsstivelse og krydderier. Rens svampene og skær dem i stykker. Varm olie op i en wok og steg dem i 2-3 minutter. Tag dem op med en hulske og kom så forårsløg og sukkerærter i, steg dem i 1-2 minutter, tag også dem op. Kom lidt mere olie i gryden og steg kyllingen, til det bliver gyldent, krydr med salt og friskkværnet peber. Skub kødet op langs siderne, når det er næsten gennemstegt. Pisk sherry, østerssauce, hønsebouillon og majsstivelse sammen. Hæld det i midten af wokken og pisk i det, til det tykner. vend kød, svampe og grøntsager i og varm det hele igennem. Smag til og dryp med purløg. Server med friskkogte ris eller nudler.