Kylling i peanutsauce

2 pers.

Ingredienser

4 kyllingelår med rygben, delt i over- og underlår
4 fed hvidløg i tynde skiver
2 spsk. ingefær, finthakkket
3 dl vand
200 g græsk yoghurt 10%
3 spsk. chunky peanutbutter
200 g friske babyspinatblade
salt, friskkværnet peber
1 løg, finthakket
lidt friskpresset limesaft
1 dl saltede peanuts, hakket
1 lime i både

Fremgangsmåde

Pil skindet af kyllingestykkerne. Varm olie op i en sauterpande og brun kyllingestykkerne godt, drys med salt og friskkværnet peber. Kom løg ved og lad dem sautere lidt med, så de bliver bløde. Tilsæt hvidløg og ingefær, steg i ½ minuts tid, men det må ikke tage farve. Hæld vand ved, skru ned, læg låg på og lad det simre i 20 minutter. Kom yoghurt og peanutbutter ved, lad det simre i yderligere 20 minutter UDEN låg. Kom godt skyllet spinatblade ved og smag til med salt, friskkværnet peber og limesaft. Dys med peanuts og server med friskkogt ris og lime i både.

Comments

comments