header

Tempuragrøntsager med dip

2 pers.

Ingredienser

1 æg
2½ dl iskoldt danskvand
2½ dl hvedemel
1 rødløg i ½ cm. tykke skiver
1 sød kartoffel, skrællet og skåret i skiver
1 bagekartoffel, skrællet og skåret i skiver
1 aubergine i skiver
200 g blandede svampe
majs- eller solsikkeolie til stegning
groft salt
Dip:
½ dl soya af god kvalitet
1½ spsk. rørsukker
1/4 dl limesaft
1 tsk. sesamfrø

Fremgangsmåde

Pisk ægget let sammen og rør danskvandet i. Pisk melet i og pisk det sammen til en dej, det gør ikke noget hvis der er små klumper i. Men det er vigtigt at danskvandet er meget koldt.
Hæld godt med olie i en gryde eller wok, varm det op, til det er sydende varmt.
Kom grøntsagerne i dejen lidt ad gangen og vend dem godt rundt, så de bliver dækket af dejen. Kom dem i den varme olie, lidt efter lidt, steg dem til de er gyldne. Læg dem på fedtsugende papir og drys dem med lidt salt.

Rør soya, sukker, limesaft og sesamfrø sammen. Fordel dippen i 2 skåle og server til de stegte grøntsager sammen med brune ris.