Stegt lammefilet

2 pers.

Ingredienser

400 g lammefilet, afpudset
groft salt, friskkværnet peber
små kartofler, passende til 2 pers.
lidt olie og smør til stegning
friskpresset citronsaft
lidt smør
4 forårsløg, snittet
2 dl ærter fra frost (optøede) eller friskbælgede
lidt frisk mynte
2 håndfulde blandede salatblade
1 dl friske hindbær
olie-eddike dressing

Fremgangsmåde

Drys lammefileterne med lidt salt og friskkværnet peber. Varm smør og olie op på en pande, brun lammefileten på alle sider.
Kog kartoflerne til de er netop møre.
Dryp kødet med citronsaft, læg det i et ovnfast fad og steg det færdigt i ovnen ved 200 grader i 6-8 minutter.
Smelt lidt smør i en gryde og sauter forårsløg i det i et minuts tid, under omrøring. De skal blive bløde, men ikke tage farve. Skær kartoflerne i mindre stykker og kom dem i, sammen med ærterne. Krydr med salt, friskkværnet peber og hakket mynte.
Skær lammefileten i skiver og server det sammen med kartofffelblandingen og blandede salatblade vendt med olie-eddikedressing og friske hindbær.

Comments

comments