BBQ ribs med rødkålssalat

2 pers.

Ingredienser

800 g ribben fra svin
2 tsk. røget salt
2 tsk. hvidløgspulver
1 dl Heinz ketchup
1 dl flydende honning
½ dl olie
1/4 dl æbleeddike
tabasco efter smag
salt, friskkværnet peber
Rødkålssalat:
½ rødkål, fintsnittet
3 spsk. æbleeddike
1 tsk. hvidløgspulver
1 spsk. flydende honning
2 aromatiske æbler i tynde både
Maldon salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skær ribbenene i mindre stykker og krydr dem med hvidløgspulver og salt. Bag dem i en 170 grader varm ovn i ½ time. Kom ketchup, honning, olie, eddike og tabasco i en gryde, bring det i kog og lad det simre i 5 minutter, smag til. Pensl marinaden på benene og lad dem stege i endnu 1-1½ time, mens der pensles ofte undervejs.

Salat:
Bland hvidløgspulver, honning og eddike sammen i en skål. Vend rødkål og æbler i og vend godt rundt, så dressingen lægger sig om rødkål og æbler. Krydr med salt og friskkværnet peber.

Server rødkålssalaten til ribbenene.

Comments

comments