Cookies med chokolade

25 stk.

Ingredienser

3 dl lys muscovadosukker
2 æg
1 tsk. salt
2 tsk. vaniliesukker
2 dl havregryn
1 dl mel
1 tsk. natron
200 g god, mørk chokolade, grofthakket
200 g blødt smør

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 grader. Pisk smør og sukker lyst og luftigt i en skål med en el-mikser. Slå æggene ud i blandingen en ad gangen, pisk godt efter hvert. Rør salt, vaniliesukker og havregryn i med en ske. Bland melet med natron og rør det i dejen med skeen, derefter vendes chokoladen i. Sættes på bageplader, beklædt med bagepapir, i små toppe. Lav god plads imellem dem, for de flyder meget ud. Bag på midterste rille i ca. 10 minutter, eller til de er gyldne. Lad dem afkøle på en bagerist. Når de er helt kolde, opbevares de i lufttæt beholder.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik