Blomkålssuppe

2 pers

Ingredienser

½ blomkål, skåret i mindre stykker
1 stor bagekartoffel, skåret i grove stykker
1 løg, i grove stykker
olie til stegning
1 liter god hønsebouillon
4 kviste timian, bundet sammen med madsnor
groft salt, friskkværnet peber
Desuden:
1 stor bagekartoffel i meget tynde skiver
olie
Maldon salt
1 bdt. dild, hakket
lidt æbleeddike

Fremgangsmåde

Varm lidt olie op i en gryde og kom blomkål, løg og kartoffel i. Lad det sautere lidt, men det skal ikke tage farve. Hæld bouillon ved og læg timianbuketten ned i gryden. Læg låg på og lad suppen simre i 30-40 minutter ved svag varme. Tag timianbuketten op og blend resten til det bliver helt glat og ensartet. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Hæld godt med olie i en gryde, til det bliver godt varmt (tjek ved at stikke enden af en tændstik ned i og se om det syder omkring den). Friter kartoffelskiverne lidt efter lidt, til de bliver sprøde. Læg dem på køkkenrulle så de kan dryppe af og drys med Maldon salt.
Vend dilden med ganske lidt æbleeddike. Fordel suppen i skåle og pynt med sprøde kartoffelskiver og dilden. Server med lækkert brød.

Comments

comments