Cognac-bagte kæmperejer

4 pers.

Ingredienser

12 kæmperejer med skal
god olivenolie
en god klat smør
6 fed hvidløg, presset
et glas cognac
Maldon salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skær forsigtigt rejerne op i ryggen – igennem skallen og halvejs igennem. Dryp rejerne med olivenolie, så de har olie over det hele. Fordel presset hvidløg over rejerne og læg dem i et ovnfast fad. Sæt rejerne i en 200 grader varm ovn i 5-7 minutter. Tag fadet ud og kom små smørklatter over, drys med salt og friskkværnet peber. Sæt fadet ind igen og giv det yderligere 5 minutter. Tag fadet ud, hæld cognac ved og giv det endnu 4 minutter. Serveres rygende varme, direkte fra ovnen med noget lækkert brød, til at suge olien op med.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik