Flutes med surdej

1 stort eller 2 mindre

Ingredienser

Surdej:
30 g gær
2 dl lunkent vand
150 g mel
1 knsp. groft salt
Dej:
3 dl lunkent vand
2 tsk. groft salt
1 dl god olivenolie
ca. 675 g mel

Fremgangsmåde

Surdej:
Smuldr gæren i det lune vand, rør mel og salt i. Dæk skålen til og stil ved stuetemperatur i 10-12 timer.
Dejen:
Rør vand med salt og olie og ca. 500 g mel. Rør det godt sammen i en skål. Rør surdejen i og kom så mere mel i, til dejen har en passende konsistens og kan æltes. Ælt den rigtig godt igennem på køkkenbordet (meldrysset). Kom den tilbage i skålen, dæk den til og lad den hæve et lunt sted i ca. 1 time. Tag dejen ud på køkkenbordet igen og ælt den igennem igen. Del den i 2 og form hver til en kugle, som igen hviler på køkkenbordet i ca. 10 minutter. Form hver kugle til 2 flutes, læg dem på bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 45 minutter. Rids dem med en skarp kniv og drys dem med lidt mel. Bag brødene ved 225 grader i ca. ½ time på nederste rille, til de er gyldne.
Lad dem køle af på bagerist.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik