header

Marmorkage

2 stk.

Ingredienser

500 g mel
6 tsk. bagepulver
1 nip salt
3 æg
250 g sukker
250 g smør
½ flaske romessens eller et par spsk. rigtig mørk rom
1 1/4 dl mælk
Mørk dej:
3 spsk. kakao
2 spsk. sukker
3 spsk. mælk

Fremgangsmåde

Pisk smørret godt med sukker, brug en el-mikser, til det er lyst og luftigt. Pisk så æg, romessens – eller rigtig rom – og salt i. Bland mel og bagepulver og sigt det i skiftevis med mælken, rør det sammen med en træske.
Fordel 2/3 af dejen i 2 smurte brødforme. Resten af dejen røres med kakao, sukker og lidt mælk. Den mørke dejen fordeles ovenpå den lyse. Træk en kniv eller en gaffel igennem de 2 slags dej, så den blandes og kagen bliver marmoreret. Sæt formene ind i en KOLD ovn på nederste rist og tænd på 200 grader, bag i ca. 70 minutter. Tjek at kagerne er gennembagte, tag dem ud og afkøl dem på bagerist.