header

Skønne boller

ca. 35 stk.

Ingredienser

800 g mel
100 g sukker
50 g smør
1 tsk. groft salt
50 g gær
½ liter sødmælk
1 æg

Fremgangsmåde

Tag ca. 750 g af melet fra og smuldr smørret i, tilsæt så sukker og salt. Lun mælken, til den netop er håndvarm. Smuldr gæren i en skål, hæld den lunkne mælk over og rør til gæren er rørt ud. Pisk ægget i og hæld så denne blanding over melblandingen. Ælt det godt sammen og tilsæt så meget mel, så dejen bliver blød og smidig at arbejde med. Kom dejen tilbage i skålen, dæk den til og stil lunt til hævning i 1 time.
Slå dejen ned og form til, der sættes på bageplader med bagepapir, dækkes til og hæver i endnu 1½ times tid. Pensl bollerne med lidt mælk og bag dem så i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15-17 minutter. Tag dem ud og flyt dem over på en bagerist, hvor de afkøles.