header

Laksesandwich

2 pers.

Ingredienser

4 skiver godt, groft rugbrød
200 g varmrøget laks
100 g græsk yoghurt
skal af 1 citron, fintrevet
1 spsk. citronsaft
2 spsk. purløg, fintsnittet
agurk i skiver
salatblade
salt, friskkværnet peber
lidt radiser i skiver

Fremgangsmåde

Pil skindet af den varmrøgede laks og mos kødet sammen med den græske yoghurt. Smag til med citronskal, -saft, purløg, salt og friskkværnet peber. Hvis cremen er for fast, kan der evt. tilsættes lidt mere yoghurt.
Læg salatbladet på 2 af brødskiverne, fordel laksesalaten ovenpå, pynt med agurke- og radiseskiver og læg så de sidste 2 stykker brød ovenpå. Server straks.