Franske småkager med pinjekerner

ca. 30 stk.

Ingredienser

200 g pinjekerner
4 æggeblommer
3 æggehvider
350 g rørsukker
150 g mel
200 g mandler, smuttede og blendet til mel

Fremgangsmåde

Når mandlerne er blevet kørt til fint mandelmel, kommes mel og sukker ved og der blendes lidt mere. Pisk hviderne stive og vend dem i melblandingen med lette tag.
Tag dejen ud på bordet, del i 2 og del hver dejklump i ca. 15 stykker, som rulles til kugler. Dyp så hver kugle i æggeblomme og så i pinjekernerne. Sæt kagerne på bageplader med bagepapir, lav stor mellemrum. Bag i en forvarmet ovn ved 170 grader i ca. 20 minutter, til de er blevet gyldne. Tag dem ud af ovnen og flyt dem over på en bagerist, hvor de skal køles helt af. Opbevar i beholder med tætsluttende låg, de kan holde sig i et par uger. Inden servering, drysses de med lidt sigtet flormelis.

Comments

comments