header

Boller med valnødder

8 store eller 16 mindre

Ingredienser

400 g hvedemel
75 g valnødder, grofthakket
25 g gær
4 dl lunken vand
1 lille tsk. salt
1 tsk. rørsukker
2 spsk. olivenolie
100 g rugmel
lidt hele valnødder til pynt

Fremgangsmåde

Smuldr gæren i en skål, tilsæt vandet og rør til gæren er opløst. Kom så salt, sukker, olivenolie, hakkede valnødder, hvedemel og rugmel i. Ælt dejen godt, den skal være ret klæg og klistret. Dæk den til med et viskestykke og lad den hæve i 4 timer. Sæt dejen på en bageplade i store klatter – eller mindre – pynt hver med en valnød. Bages i en forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 17-20 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle lidt af på en bagerist, inden de nydes friskbagte med lækkert smør.