Langtidshævede, grove durumflutes

3 stk.

Ingredienser

350 g fuldkornsdurummel
350 g fin durummel
200 g hvedemel
25 g gær
2 spsk. flydende honning
1 spsk. groft salt
6 dl vand

Fremgangsmåde

Smuldr gæren i en stor skål og tilsæt honning og salt. Hæld vand ved og rør det godt rundt. Kom de 2 slags durummel i og rør, til det bliver grød-agtigt. Hæld så hvedemelet i og rør i mindst 10 minutter – til dejen har en konsistens som klistret tyggegummi. Drys lidt mel over, dæk skålen til med et fugtigt viskestykke og sæt det køligt i 6-8 timer.
Når dejen er hævet, røres den igennem igen og lægges på en bageplade i 3 lange pølser. Sno dejen lidt. Ridt overfladerne med en skarp kniv og drys med lidt fuldkornsdurummel. Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25 minutter til de er gyldne. Læg den til afkøling på en bagerist.

Comments

comments