Blåbærkage

6-8 pers.

Ingredienser

200 g rørsukker
200 g blødt smør
200 g mel
2 tsk. bagepulver
korn af 1 stang vanilie af god kvalitet
4 æg
Desuden:
250 g blåbær
saft af 1 appelsin
80 g rørsukker
1 tom vaniliebælg
Appelsincreme:
2 dl creme fraiche
skal af 1 appelsin, fintrevet
florsukker efter smag

Fremgangsmåde

Kog blåbærrene med appelsinsaft, den tomme vaniliebælg og sukker, til det bliver som syltetøj. Lad det køle helt af.
Rør alle ingredienserne til appelsincremen sammen og smag den til, så den er syrlig/sød efter smag, sæt den på køl.
Pisk æg og sukker rigtig godt sammen med en el-mikser. Pisk smør og vaniliekorn i. Sigt mel og bagepulver i og rør det sammen med en træske, til der haves en ensartet dej. Hæld 2/3 af dejen i en smurt springform, fordel så syltetøjet overpå, så den dækker hele dejen og hæld så resten af dejen over. Bag ved 175 grader i ca. 45 minutter, tjek den er gennembagt inden den tages ud. Løsn siderne i kagen og lad den køle af på en rist. Server kagen med den kolde appelsincreme.

Comments

comments