Gratineret tomat og aubergine

4 pers.

Ingredienser

2 auberginer i skiver
1½ squash i skiver
8 aromatiske tomater i skiver
2½ spsk. god, færdigkøbt pesto
2½ dl fløde 9%
groft salt, friskkværnet peber
revet mozzarella

Fremgangsmåde

Læg aubergineskiverne på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 15 minutter. Lad dem køle af. Læg så aubergineskiverne taglagt sammen med tomater og squash i et letsmurt ovnfast fad. Pisk pesto og fløde sammen, hæld det over grøntsagerne, krydr med salt og friskkværnet peber. Bag dem i 20 minutter. Tag fadet ud, drys med revet ost og sæt så i ovnen i endnu 10 minutter. Server med lækkert brød til.

Comments

comments