Minestrone

4 pers.

Ingredienser

1 aubergine i tern
2 gulerødder i skrå skiver
4 aromatiske tomater, flåede, udkernet og hakket
1 stængel bladselleri, i små tern
1 skalotteløg, finthakket
3 fed hvidløg, knust og finthakket
40 g pancetta (italiensk bacon) eller almindelig bacon, hakket
1 stilk bredbladet persille, hakket
1 squash i tern
godt olivenolie
2 liter vand
1 tern grøntsagsbouillon af god kvalitet
100 g friske, grønne bønner, halveret på langs
½ savoykål i tynde skiver
100 g frisk fettuccine
1 stor håndfuld friske basilikumblade, hakket
groft salt, friskkværnet peber
frisk parmesan, revet
friske salvieblade, hakket

Fremgangsmåde

Kom lidt olie i en stor gryde og svits løg, hvidløg, pancetta og persillestilk og bladselleri. Lad det hele blive lidt blødt, men det skal ikke tage farve. Kom tomater, gulerødder, aubergine og squash ved, sammen med lidt mere olie, salt og friskkværnet peber. Når det er stegt lidt med, hældes vand ved og bouillontern kommes i. Skru op for varmen og bring det hele i kog. Skru ned, læg låg på og lad det simre i et par timer. Kom så bønner, kål og pasta i. Lad det koge i ca. 5 minutter, eller til pastaen er al dente, rør i det af og til. Tag suppen af varmen, rør salvieblade i og smag den til. Hæld i portionsskåle og drys med parmesanost. Server med groft brød.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik