Hokkaido-salat med feta

4 pers.

Ingredienser

2 Hokkaido græskar, skåret i både og kerner fjernet
2 spsk. god olivenolie
1 spsk. rødvinseddike
2 spsk. akaciehonning
75 g valnødder, grofthakket
1 bdt. brøndkarse
Maldon salt, frisk groftkværnet peber
150 g god feta i blok, smuldret

Fremgangsmåde

Skræl græskarbådene. Pisk olie sammen med honning og vend græskarbådene godt i blandingen, så de er dækket af det. Fordel bådene på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 175 grader i ca. ½ time, til de er møre og begynder at blive karamelliseret. Vend dem ofte, mens de bager.
Dryp med rødvinseddike og læg dem i et fad. Drys med feta, valnødder og brøndkarse. Krydr med Maldon salt og groft, friskkværnet peber. Server straks med noget lækkert brød til.

Comments

comments