header

Brunkager

ca. 100 stk.

Ingredienser

200 g smør
1 dl lys sirup
200 g rørsukker
1 tsk. stødt ingefær
2 tsk. stødte nelliker
3 tsk. kanel
1 tsk. natron, strøget
125 g mandler, grofthakkede
ca. 300 g mel

Fremgangsmåde

Rør sukker, smør, sirup og krydderier grundigt sammen – gerne i en foodprocessor. Tilsæt natron, hakkede mandler og det meste af melet, rør det sammen. Tag dejen ud på bordet og ælt det sidste mel i, vurder selv om der skal tilsættes en anelse mere. Form dejen til 2 dejruller, dæk dem til og stil i køleskab i mindst 4 timer, gerne et par dage. Skær dem ud i tynde skiver, mens de er helt kolde og læg dem på bageplader med bagepapir. Bag ved 200 grader i ca. 5 minutter. Lad dem køle af på bagerist, til de bliver helt kolde.