header

Rå sommeruller

4 pers.

Ingredienser

1 liter god hønsefond
500 g kyllingebrystfilet
8 runde rispapirsstykker
8 blade romainesalat, skåret i strimler
½ rød peberfrugt skåret i tynde strimler
2 gulerødder, skrællet og revet groft
2½ dl bønnespirer, gerne lidt forskelligt
2 forårsløg, fintsnittet
1 håndfuld friske mynteblade
1 håndfuld korianderblade

Dip:
2 spsk. flydende honning
½ dl limesaft
2 tsk. soya
lidt tørrede chiliflager

Fremgangsmåde

Pisk ingredienserne til dippingsaucen sammen og stil til side.
Hæld fonden i en gryde og bring det i kog, kom kyllingebrystfileterne i, skru ned, læg låg på og lad det simre i 15 minutter eller til de er møre.
Tag dem op af fonden og lad dem køle lidt af. Når de er kolde nok til at blive rørt ved, så riv dem i trevler med 2 gafler.
Dyp hurtigt et stykke rispapir i vamt vand (en dyb tallerken eller en lav skål). Læg dem på et stykke køkkenrulle eller en ren viskestykke.
Kom så lidt romainestrimler på, lidt kylling, lidt rød peberfruft, lidt gulerødder og lidt spirer. Drys med lidt forårsløg, mynte og koriander. Fold rispapiret over fyldet. Fold enderne ind mod midten og rul så videre med fast hånd. Forsæt med resten af rullerne. Server dem straks eller sæt dem i køleskabet, dækket med film til de skal bruges – max. 4 timer. Giv hver person en lille skål med dippingsauce og server rullerne.