Baba au Rhum

6-8 pers.

Ingredienser

Romlage:
2 dl friskpresset appelsinsaft
2 dl mørk rom
200 g sukker
4 dl vand

Kage:
50 g smør
125 g smel
3 æg
1½ dl mælk
1 spsk. flydende honning
10 g gær
2 dl rom
50 g rosiner af god kvalitet

Fremgangsmåde

Varm rommen op og læg rosinerne i blød i den, til de svulmer op.
Opløs gæren i mælken. Pisk æggene sammen med honning og sigt melet i. Smelt smørret og tilsæt det, derefter gærblandingen og så romrosinerne (afdryppet og GEM rommen de har lagt i!). Smør en randform godt og drys den med mel. Hæld dejen i og lad den hæve lunt i 1 time. Bag ved 180 grader i ca. ½ time. Vend den færdigbagte kage ud på et fad med det samme den kommer ud af ovnen.

Romlage:
Kog appelsinsaft, vand, sukker rom + det gemte rom fra rosinerne sammen til en sirup. Hæld lagen over den helt varme kage, prik evt. huller i den, så det bedre trænger ind. Dryp evt. kagen med lagen af og til, mens den køler lidt af.

Server kagen med iskoldt flødeskum eller creme fraiche rørt med lidt vaniliesukker og fyld hullet i midten af kagen med frisk frugt, skåret i mindre stykker.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik