header

Hvidvinsdampede muslinger

6 pers.

Ingredienser

3 kg friske blåmuslinger
100 g smør, gerne usaltet
3 dl tør hvidvin
6 fed hvidløg, finthakket
3 skalotteløg, finthakket
1 bdt. bredbladet persille, hakket
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skyl muslingerne godt og skrab skallerne med en kniv. Klip eller skrab “skægget” af dem, skrub dem grundigt under KOLDT vand. Bank hver musling ned mod bordet og hvis de ikke straks lukker sig, skal de smides ud – også hvis skallerne er gået i stykker.
Hæld hvidvin i en stor gryde eller sauterpande og bring det i kog. Tilsæt smør, løg, hvidløg og persille. Lad det simre i 5 minutter. Tilsæt de istandgjorte muslinger, læg låg på og damp dem 10 minutter. Rør i dem jævnligt under dampningen. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber. De muslinger der ikker har åbnet sig, skal smides ud og så er de klar til servering.