header

Andeconfit

6 pers.

Ingredienser

2 andelår
2 andebrystfileter
1 kg andefedt (hvis du ikke har noget, kan det købes hos slagteren)
3 kviste timian
2 laurbærblade
havsalt af god kvalitet, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Drys lår og andebrystfileter (på kødsiden) med rigeligt havsalt af god kvalitet. Dæk dem til og lad dem stå i 24 timer i køleskab. Næste dag skylles andekødet godt, så saltet skylles af og duppes tørre. Smelt andefedtet i en stor gryde og kom timiankviste og laurbærblade i. Læg andelår og -bryst i, skru ned for varmen og lad det simre i fedtet i 2 timer, under låg, til det er så mørt at kødet trevler.
Retten kan spises varm eller kold. Koldt kan det holde sig længe, hvis det opbevares i det andefedt, som det er kogt i og i en tætsluttende beholder – som f. eks. et sylteglas.