header

Svinekød i sennep-/portvinsauce

6 pers.

Ingredienser

2 skalotteløg, hakket
4 fed hvidløg, finthakket
3 spsk. dijonsennep
1 kg. svinekam uden ben og svær
3 dl piskefløde
3 dl god kalvefond
1½ dl portvin, helst en hvid en
50 g smør
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Smelt smørret og brun svinekammen på alle sider, krydr med salt og friskkværnet peber. Kom skalotteløg og hvidløg ved, lad det sautere lidt uden at løgene tager farve. Hæld portvin ved, læg låg på gryden og lad det braisere i ½ time ved svag varme. Hæld kalvefond ved, læg igen låg på og lad det braisere i yderlige ½ time. Tilsæt fløde, læg låg på og braiser i endnu ½ time. Krydr med salt og friskkværnet peber. Lige inden servering røres sennep i og det smages til.