Fyldte kalveschnitzler

6 pers.

Ingredienser

1 spsk. ketchup
2 dl tør hvidvin
7 kalveschnitzler
4 fed hvidløg, hakket
1 lille bdt. esdragon
1 dl piskefløde
1 bdt. persille
6 skalotteløg i smalle både
8 modne, aromatiske tomater i kvarter
12 modne blommetomater på stilk
2 skiver daggammelt, hvidt brød
olivenolie
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Læg 6 schnitzler på et stykke film, læg endnu et stykke film over og bank dem så flade som muligt med en kagerulle.
Tag bladene af esdragonstilkene, men gem stilkene. Kom den sidste schnitzel i en foodprocessor sammen med hvidløg, esdragonblade, brød, fløde, persille, salt og friskkværnet peber. Kør til det bliver til fars. Fordel farsen på de flade schnitzler, fold og rul kødet om fyldet, så det lukkes inde. Bind med madsnor. Varm lidt olivenolie op i en gryde eller sauterpande og brun dem, krydr med salt og friskkværnet peber. Kom skalotteløg, tomater, hele cocktailtomater og esdragonstilkene ned ved. Hæld hvidvin over, kog op, læg låg på, skru ned og lad det simre i ½ time ved svag varme. Tilsæt ketchup og smag til med salt og friskkværnet peber.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik