Kaffesouffle med sauce

6 pers.

Ingredienser

2 spsk. mandler, finthakkede
150 g god, mørk chokolade 70%
4 spsk. meget stærk, sort kaffe
4 æg, delt i hvider og blommer
2 tsk. mel
85 g rørsukker

Sauce:
100 g god, mørk chokolade
1½ dl piskefløde
2 spsk. god, stærk kaffe
2 spsk. cognac

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 190 grader. Smør kaffekopper eller ramakiner godt med smør. Drys med et tyndt lag mandler.
Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt over vandbad. Tag chokoladen af varmen og lad det køle af et par minutter. Rør æggeblommerne i et ad gangen og rør derefter mel og halvdelen af sukkeret i. Pisk hviderne næsten stive. Pisk resten af sukkeret i, 1 spsk. ad gangen. Vend forsigtigt 1/4 af æggehviderne i chokoladen, vend så resten i med lette tag. Stil kaffekopper (vær sikker på at de kan tåle varme) eller ramakiner på en bageplade, fordel dejen i dem. Bag nederst i ovnen ved 20-25 minutter.
Sauce:
Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt i en gryde sammen med fløde og kaffe. Rør hele tiden, til saucen er ensartet og skinnende. Rør cognac i. Tag souffle’erne ud af ovnen og server straks med en klat god vanilieis oveni og hæld saucen over.

Comments

comments