Ostekage med chokolade

Ingredienser

50 g smør, smeltet
200 g digestivekiks, knust

Chokoladefyld:
200 g god, mørk chokolade 70%, finthakket
400 g flødeost naturel, stuetemperatur
85 g sukker
4 æg
3 dl piskefløde
3/4 dl amaretto (italiensk mandellikør)

Pynt:
2 dl creme fraiche 18%
2 tsk. amaretto
chokoladespåner

Fremgangsmåde

Beklæd en springform med bagepapir. Bland knuste kiks og smeltet smør og tryk det ned i bunden af springformen. Pres det godt sammen. Stil det i køleskab i 1 time.
Smelt chokoladen over vandbad, lad den afkøle. Forvarm ovnen til 160 grader. Pisk ost og sukker luftig med en el-mikser. Pisk æggene i et ad gangen, mens el-piskeren kører på laveste hastighed. Pisk chokoladen i. Pisk fløden i sammen med amaretto. Hæld ostemassen ovenpå kiksebunden, glat overfladen let og bag i 55-60 minutter nederst i ovnen. Overfladen skal være fast og skinnende, midten skal være lidt mørkere og blødere. Løsn kagen langs kanten og stil den i køleskab til næste dag.
Tag kagen ud af formen.
Rør creme fraiche med amaretto, smør det over kagen. Pynt med chokoladespåner.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik