Chokoladesouffle med rabarberkompot

6 pers.

Ingredienser

4 past. æggehvider
4 past. æggeblommer
125 g flormelis
75 g god, mørk chokolade 70%, hakket
2 spsk. mørk rom
3 dl piskefløde

Kompot:
225 g friske rabarber i mindre stykker
2 spsk. solbærlikør (Cassis)
50 g sukker
1½ dl vand

Fremgangsmåde

Læg bagepapir dobbelt og klip det i 7 cm. brede strimler. Bind strimlerne om 6 ramakiner, så de får en krave, der er 5 cm. høj.
Pisk æggeblommer og flormelis lyst og luftigt med en el-mikser. Kom chokolade og rom i en skål og smelt chokoladen over vandbad, lad det køle lidt af og pisk det så i æggemassen.
Pisk fløden næsten stiv og vend den i chokoladeblandingen med lette tag. Pisk hviderne helt stive, vend dem i chokoladeblandinge en spsk. ad gangen og med lette tag. Fordel cremen i de 6 forme og glat overfladen.
Stil formene i fryseren i 3-4 timer, til de er frosne.
Kompot:
Kom rabarberstykkerne i en gryde sammen med cassis, sukker og vand. Lad det koge i 5 minutter ved svag varme, til sukkeret er opløst og rabarber næsten møre. Tag rabarberstykkerne op med en hulske. Kog lagen i nogle minutter, til den tykner. Lad den køle lidt af, inden rabarberstykkerne kommes tilbage i gryden.
Tag desserten ud af fryseren 15 minutter inden de skal serveres. Fjern forsigtigt bagepapiret. Kom 1 spsk. rabarberkompot på hver issouffle.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik