header

Eclairs

20 stk.

Ingredienser

3 dl vand
100 g smør
140 g mel
4 æg

Vaniliecreme:
korn af 1 stang god vanilie
½ liter piskefløde
1 spsk. sukker

Glasur:
100 g god, mørk chokolade

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 grader.
Kom vand og smør i en gryde, varm det op til smørret er smeltet. Tag af varmen og sigt melet i, mens der piskes kraftigt. Sæt tilbage på varmen og pisk dejen sammen, til den slipper gryden og sætter sig som en klump på piskeriset. Lad det køle lidt af.
Pisk æggene sammen og hæld dem i dejen lidt ad gangen under kraftig piskning. Det er ikke sikkert at al æggemassen skal bruges, dejen må ikke blive for blød og flydende.
Læg bagepapir på en bageplade. Fyld dejen i en sprøjtepose og sprøjt dejen ud i 10 cm. lange stænger. Bag midt i ovnen i 20 minuter, det er vigtigt at ovndøren IKKE åbnes de første 10 minutter, så falder de sammen. Tag dem ud dem halv igennem, så dampen kan slippe ud. Sæt dem i ovnen igen i ca. 1o minutter, så indersiden også bliver bagt. Tag dem ud og lad den afkøle tildækket på en rist.
Flæk vaniliestangen og skrab kornene ud, kom dem i fløden sammen med sukker. Pisk fløden til skum og læg 1 spsk. i hver, helt afkølede eclair.
Smelt chokoladen over vandbad og rør en lille klat koldt smør i. Lad glasuren køle af, til den er tyk nok til at smøre på kagerne. Stil kagerne i køleskab en times tid, inden de serveres.