Banankage med chokolade

Ingredienser

200 g smør, blødt
175 g rørsukker
4 æg
175 g god, mørk chokolade 70%
4 modne bananer, moste
200 g mel
2 tsk. bagepulver
½ liter piskefløde
2 spsk. flormelis
2 spsk. mørk rom

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180 grader. Pisk smørret hvidt og luftigt med sukkeret, brug en el-mikser. Pisk et æg i ad gangen, pisk godt mellem hvert. Hak 100 g af chokoladen groft. Brug en grydeske til at røre chokoladen i, vend derefter moste bananer, mel og bagepulver i. Beklæd 2 springforme med bagepapir, de skal være 20 cm. i diameter. Fordel dejen i de 2 springforme. Bag dem nederst i ovnen i 35 minutter, tjek med en tandstikker om de er gennembagte. Lad kagerne afkøle i 10 minutter i formene, inden de vendes ud på en rist.
Pisk fløden stiv, rør flormelis og rom i. Læg de 2 kager sammen med lidt af flødeskummet, bred resten ud over kagen og ned ad siderne. Smelt resten af chokoladen over vandbad, kom det i et kræmmerhus i bagepapir og dekorer kagen med tynde chokoladestreger. Stil den i køleskab til den skal serveres.

Comments

comments