Chokoladekage med flydende midte og passionfrugt

6 pers.

Ingredienser

140 g iskoldt smør i små tern
god kakaopulver til formene
140 g god mørk chokolade 70%
75 g rørsukker
3 æg
3 æggeblommer
25 g majsmel
1 spsk. hvedemel
flormelis til pynt
6 ananaskirsebær
Sauce:
8 passionsfrugter
25 g sukker

Fremgangsmåde

Smør 6 ramakiner rigtig godt med smør, det er MEGET vigtigt! – og drys dem med kakaopulver. Sæt i køleskab til de skal bruges. Forvarm ovnen til 180 grader.
Halver passionsfrugterne, skrab indholdet ned i en lille gryde. Kom sukkeret i og lad det varme op ved svag varme og under omrøring, til sukkeret er opløst. Lad det køle af.
Smelt smør og sukker i en skål i mikrobølgeovnen ved høj effekt i 2 minutter, til chokoladen er smeltet, lad det køle lidt af.
Hæld sukkeret i en skål og pisk æg og æggeblommer i lidt ad gangen med en el-mikser. Det skal piskes, til det er hvidt og luftigt. Pisk chokoladen i lidt ad gangen. Bland majsmel og hvedemel sammen, vend det i dejen med en dejskraber, brug lette tag. Fordel dejen i formene, til de er halvt fyldt op og bag i ca. 12-14 minutter – eller til de er faste på overfladen men bløde indeni.
Løsn kagerne i kanterne og vend dem ud på tallerkner. Sig flormelis over og dryp saucen omkring kagerne. Pynt med et ananaskirsebær på hver tallerken.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik