Marcipanmarengs med nougatcreme

12 pers.

Ingredienser

6 æggehvider
125 g sukker
175 g rå marcipan af god kvalitet
100 g flormelis
100 g hasselnødder
30 g mel

Nougatcreme:
6 dl piskefløde
300 g blød nougat
1 tsk. Nescafe pulver
1 spsk. kogende vand

Fremgangsmåde

Kom marcipan, flormelis, nødder og mel i en foodprocessor, kør til det er en findelt masse. Pisk hviderne helt stive og tilsæt sukker lidt efter lidt. Pisk til det bliver til en sej marengs. Vend marcipanblandingen i marengsen og fordel den i 2, godt smurte, springforme. Bag ved 140 grader i ca. 1 time. Lad dem køle helt af

Varm 2 dl piskefløde op til kogepunktet, men det skal IKKE koge!. Kom blød nougat i og smelt den i den varme fløde. Opløs kaffen i kogende vand og rør den i nougatblandingen. Sæt nougatfremen til afkøling.
Pisk resten af fløden til skum og vend det i den kolde nougatcreme. Fordel halvdelen af cremen mellem i 2 bunde og smør resten af cremen ovenpå og ned ad siderne. Stil kagen i køleskab så den kan trække i et par timer, inden den skal serveres. Ved servering rives chokolade over og der pyntes med lidt friske mynteblade.

Comments

comments