Bøf Bourguignonne

4 pers.

Ingredienser

500 g oksekød af inderlår eller tyksteg, i tern
1-2 spsk. smør
75 g bacon i skiver
1 løg
1 gulerod
salt, friskkværnet peber
½ tsk. timian
1 spsk. maizena
1 spsk. tomatpure
1 laurbærblad
4 dl Bourgogne rødvin
10-12 perleløg, pillede
200 g champignon
1-2 fed hvidløg

Fremgangsmåde

Brun kødet i fedt stof på en pande. Læg dem over i en gryde. Svits derefter bacon på panden. Hak løg og gulerod fint og svits dem sammen med bacon i panden. Kom det hele over i gryden til kødet.
Kom krydderierne i og drys lidt maizena over. Kom tomatpure og laurbærblad ved og rør rundt i det hele. Hæld rødvin ved og lad det simre under låg i 1½ time.
Brun de små perleløg og halve champignon lidt på panden. Kom det over i gryden, når der er ca. ½ time tilbage af kogetiden. Pres hvidløg i.
Server med kogte kartofler og syltede agurker.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik