header

Kyllingebrystfileter i asiatisk marinade

4 pers.

Ingredienser

4 kyllingebrystfileter

Asiatisk marinade:
2 spsk. god soya
1 spsk. sesamolie
1 spsk. majsolie
2 spsk. limesaft
1 tsk. flydende honning
lidt tørrede chiliflager

Desuden:
1 broccoli i mindre buketter
lidt olie
6 spsk. oystersauce
lidt friskpresset limesaft
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Pisk ingredienserne til marinaden sammen. Kom kyllingebrystfileterne i en frysepose og hæld marinaden ned i. Luk posen godt og lad kyllingebrystfileterne marinere i køleskab i 4-6 timer eller natten over.
Varm en sauterpande op, kom lidt olie i og steg kyllingebrystfileterne i 5-7 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Tag kødet op og kom lidt mere olie på. Kom broccoli på og lad det stege under omrøring, de skal stege møre, men stadig så de har bid. Vend de stegte broccolibuketter med oystersauce, limesaft, salt og friskkværnet peber.
Server kyllingebrystfileterne med broccoli, friskkogte nudler, soya og sød chilisauce.