Banan-/valnøddekage

Ingredienser

2 modne bananer
60 g valnødder, grofthakkede
3 æg
170 g rørsukker
2 tsk. vaniliesukker
125 g mel
1 tsk. bagepulver
100 g smeltet smør
Desuden:
100 g god mørk chokolade 70%
½ dl piskefløde

Fremgangsmåde

Bland de mosede bananer med valnødderne. Pisk æg og sukker godt med en el-mikser, til det er lyst og luftigt. Bland vaniliesukker og bagepulver i melet, vend det i æggemassen med lette tag. Vend det smeltede smør i og derefter bananerne. Fordel dejen i en smurt springform, ca. 20 cm. i diameter) og bag på nederste rille ved 175 grader til den er gennembagt. Lad den afkøle lidt, inden den løsnes fra formen. Afkøles helt.
Hak chokoladen fint. Kom fløden i en gryde og kog den op. Hæld den kogende fløde over chokoladen og rør i det, til chokoladen er smeltet. Afkøl, til konsistensen er, så den kan smørres. Fordel det over kagen og stil den koldt, til glasuren har sat sig.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik