Tærte med chokolademousse

6-8 pers.

Ingredienser

Bund:
150 g digestivekiks, knuste
75 g smør

Chokolademousse:
150 g god mørk chokolade med højt kakaoindhold
3 pasteuriserede æggeblommer
3 pasteuriserede æggehvider

Sirup med te:
1½ dl vand
1 brev Earl Gray
60 g rørsukker

Desuden:
4 aromatiske æbler i tynde både
½ spsk. smør
1 granatæble

Fremgangsmåde

Sirup:
Bring vandet i kog i en kasserolle. Kom tebrevet i og tag af varmen. Lad det trække i 2 minutter, tryk vandet ud af tebrevet og tag det op. Tilsæt sukkeret og bring det i kog igen. Lad det koge i 8-10 minuter, til det bliver til en tyktflydende sirup og mængden er ca. halveret. Lad det køle af.
Bund:
Smelt smørret og bland det med de knuste digestivekiks. Tryk blandingen godt ud i en tærteform, 24 cm. i diamater, til det er en fast masse. Stil det koldt.
Chokolademousse:
Smelt chokoladen over vandbad. Rør æggeblommerne i en ad gangen. Pisk hviderne helt stive. Rør først en spsk. fuld i chokolademassen og vend derefter resten i med lette tag, så det netop er blandet. Kom moussen på tærtebunden og lad det stivne i køleskab i 1 times tid.
Smelt ½ spsk. smør på en pande og steg æbleskiverne til de bliver møre. Tag dem op og lad dem køle af. Læg de stegte æblebåde på chokolademoussen og hæld sirup’en over. Pynt med kerner og saft fra granatæble.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik