Pannacotta med æbler

4 pers.

Ingredienser

3 blade husblas
3 dl piskefløde
½ dl rørsukker
revet skal af 1 lime
korn af 1 stang god vanilie

Desuden.
1 smagfuldt æble
1 dl æblejuice
1 hel stang kanel
1 spsk. frisk mynte, hakket

Fremgangsmåde

Læg husblas i blød i rigeligt, koldt vand i 5 minutters tid. Bring fløde og sukker i kog sammen med vaniliekorn og den tomme vaniliestang. Tag husblasen op og knug overskydende vand ud af det. Kom det i gryden til fløden og pisk til det er smeltet. Tag den tomme vaniliestang op. Tilsæt limeskal og hæld det i 4 portionsforme/-glas. Sæt det i køleskab til det skal serveres, så det kan stivne.
Skær æblet i små tern og kom det i en gryde sammen med æblejuice og kanelstang. Læg låg på og lad det koge i 5 minutter. Lad det køle af og rør frisk, hakket mynte i. Lige inden servering kommes æblekompotten ovenpå panna cotta’en.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik