header

Helstegt kylling med citron, hvidløg og timian

4 pers.

Ingredienser

1 hel kylling
lidt olivenolie
3 citroner skåret i både
4 fed hvidløg, knust
1 lille bdt. frisk timian
3 dl god hønsebouillon
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 grader.
Skyl kyllingen under koldt vand og dup den tør. Læg den i en lille bradepande, krydr med salt og friskkværnet peber, også indvendigt og pres saften af 1 citron over. Kom resterne af den pressede citron indeni kyllingen. Løft forsigtigt skindet på brystet af kyllingen og fordel presset hvidløg og lidt timian under. Sæt den i ovnen og lad den stege i ½ time. Tag ud og læg resten af citronbådene udenom kyllingen og drys med resten af timian. Sæt i ovnen i igen i 45 minutter, eller til den er gennemstegt. Læg kyllingen over på et skærebræt og dæk den til med stanniol, for at holde den varm.
Skum fedtet af stegeskyen og sæt bradepanden på en kogeplade, skru op og hæld bouillon i. Skrab alle de gode ting op, som har sat sig fast på bunden og bring det i kog. Lad det koge lidt ind. Sigt skyen til kyllingen.