header

Artiskoksalat med parmaskinke

4 pers.

Ingredienser

4 friske artiskokker
1 citron
100 g parmaskinke i tynde skiver
150 g rucola
4 tsk. god olivenolie
Maldon salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Tag de fleste af bladene af artiskokkerne ved at skære rundt langs bunden. Skær toppen af og fjern “skægget” i midten med en ske. Gnid artiskokkerne med citron, så den ikke bliver misfarvet. Skær artiskokkerne i meget tynde både og dryp igen med citronsaft.
Bag parmaskinken sprød i ovnen under grillen, hold øje med dem, for det går hurtigt. Bræk det i mindre stykker. Bland artiskokker med parmaskinke og rucola. Dryp med olivenolie og krydr med salt og friskkværnet peber. Server med et godt, groft brød.