header

Tomatmarineret kylling med ris

4 pers.

Ingredienser

500 g kyllingeinderfilet
2 rødløg
1 stor frisk rød chili
1 spsk. mørk balsamico
1 ds. flåede, hakkede tomater
100 g revet 10+ ost

Grønsagsris:
2 dl ris, helst brune
1 rødløg
1 rød peberfrugt
250 g champignon
1 bdt. forårsløg
1 tsk. olivenolie
1 spsk. mørk balsamico
frisk purløg
havsalt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Læg kyllingefileterne i et ildfast fad. Hak løg og chili og fordel det over kyllingen. Hæld de flåede, hakkede tomater over sammen med balsamicoen. Drys med salt og friskkværnet peber. Sæt retten i ovnen ved 190 grader i 15 minutter inden osten lægges på. Steg videre i 15 minutter.
Kog risene. Hak rødløg og peberfrugt. Skær champignon i skiver, snit forårsløg fint og vend det hele i olie og balsamico i en meget varm wok – eller stor pande – i kort tid. Bland ris og de lynstegte grønsager, anret med kylling og server med frisk purløg.