header

Salat med rejer og asparges

4 pers.

Ingredienser

1 salathoved – gerne en sprød, rødlig type
lidt feldsalat eller spinatblade
1 rødløg
15 cherrytomater
4 soltørrede tomater
20 friske aspargeshoveder
200 g rejer
1 tsk. sorte sesamfrø
1 citron

Fremgangsmåde

Rens og findel salaten og kom den i en stor skål. Skær rødløg i meget fine både og vend det i salaten sammen med cherrytomaterne og de drænede, strimlede soltørrede tomater. Til sidst de friske aspargeshoveder og rejer efterfulgt af et drys sorte sesamfrø.
Olien fra de soltørrede tomater giver sammen med lidt citronsaft en god smag – friskkværnet peber fuldender oplevelsen.
Pynt med små citronbåde og server godt brød til.