Toast med rejer og mayonnaisecreme

4 pers.

Ingredienser

20 store, rå tigerrejer evt. fra frost
4 forårsløg i strimler
8 skiver godt brød
olivenolie til pensling
flagesalt, friskkværnet peber

Mayonnaisecreme:
3 spsk. god mayonnaise
1 spsk. creme fraiche 18% eller 38%
1 tsk. esdragon, finthakket
1 tsk. mynte, finthakket
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Tag skallerne af rejerne, skær de op i ryggen og fjern tarmen. Læg rejerne i et ovnfast fad og drys dem med flagesalt og friskkværnet peber. Sæt dem i en 180 grader varm ovn i ca. 10 minutter til de blive røde, men lad dem endelig IKKE få for meget! Tag dem ud og lad dem køle af.
Damp forårsløg i 1 minut, hæld dem i en sigte og skyld med iskoldt vand, lad det dryppe af.
Pensl brødet med olivenolie og rist det i ovnen ved 200 grader i 10 minutter, til skiverne er gyldne og sprøde.
Rør mayonnaisecremen sammen.
Fordel mayonnaisecremen på brødskiverne, læg rejer ovenpå og pynt med forårsløg. Server straks.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik