Spinattærte med feta

4 pers.

Ingredienser

Tærtebund:
100 g koldt smør
200 g grahamsmel
et nip salt
3-4 spsk. koldt vnd

Fyld:
200 g løg i tynde skiver
30 g smør
300 g frisk spinat
100 g feta i tern
2½ dl creme fraiche 18%
1 æg
lidt, frisk revet muskatnød
salt, friskkværnet peber
150 g revet cheddar

Fremgangsmåde

Bund:
Hak smørret i melet, kom salt og vand i, saml dejen hurtigt. Læg den koldt i 1 times tid.
Svits løgene i smørret og køl dem af. Skyl spinaten grundigt og damp dem, lad dem dryppe af.
Bland spinaten med løg, feta, creme fraiche og sammenpisket æg. Vend halvdelen af den revne ost i og krydr med salt og friskkværnet peber.
Rul dejen ud og beklæd en smurt tærteform med den. Fordel fyldet i den og drys med resten af osten. Bages på nederste rille ved 200 grader i 40 minutter. Lad den stå og sætte sig lidt, inden den skæres ud.

Comments

comments