Citronmuffins med birkes

12 stk.

Ingredienser

200 g blødt smør
200 g sukker
4 æg
200 g mel
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. god vaniliesukker
et nip salt
2 spsk. blå birkes
saft og skal af 3 citroner
1½ dl sukker
½ stang vanilie af god kvalitet
½ dl vand

Fremgangsmåde

Rør smør og sukker tykt og luftigt med en el-mikser. Tilsæt æggene et ad gangen og rør det godt sammen. Bland mel, bagepulver, vaniliesukker og salt sammen og sigt det i dejen. Vend det i til det er godt blandet. Tilsæt birkes og fintreven skal af 3 citoner.
Fordel dejen i muffinsforme af papir, bag i en 175 grader varm ovn i 35-40 minutter.
Kog imens saften af 3 citroner sammen med 1½ dl sukker, vaniliekorn, den tomme vaniliestang og ½ dl vand. Kog det til det bliver sirupsagtigt, ca. 3-5 mintter.
Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle lidt af. Vend dem ud af formen på bagepapir og hæld den lune sirup over, lad dem køle helt af.

Comments

comments