header

Dildsild

4 pers.

Ingredienser

200 g creme fraiche 18%
1 spsk. dijonsennep
1 tsk. æblecidereddike
1 stort bundt dild
4 spsk. kapers
1 æble i små tern
salt, friskkværnet peber
8 store, marinerede sild

Serveres med:
rødt æble med skræl, i tynde både
dild
store kapersbær

Fremgangsmåde

Rør creme fraiche med sennep og eddike. Hak dilden og kom det i dressingen sammen med kapers og æble i tern. Smag til med salt og friskkværnet peber. Lad sildefileterne dryppe godt af og skær dem i mindre stykker. Vend dem i dressingen og lad dem trække i et par timer inden servering.
Pynt med æble i både, dild og store kapersbær, server med godt rugbrød.